Sporty chic

Ladiez

Skrevet af

Det sporty look er tilbage, og det ser ikke ud som om, det er på vej retur lige foreløbigt. I takt med fitnessbølgen og 90’ernes modetrends er skyllet ind over os som en tsunami, er sportsudstyr i højere og højere grad blevet en fast del af manges hverdagsgarderobe. Og faktisk også deres festgarderobe. Her får du fire tips til at inkorporere det sporty look uden at ligne en, der er på vej i træningscentret.

 

Sneakers

Den nemmeste og mest oplagte måde at gøre dit outfit lidt sporty er ved at tilsætte et par sneakers. De er efterhånden at finde over alt i gadebilledet i alle fantasiens farver og former, så her er det bare om at finde ud af, hvad der passer bedst til dig – muligheder er der nok af. Sneakers sættes for tiden med alt fra kjoler og blazers til jeans, så du er ikke begrænset af stylingmuligheder.

 

Crop tops

Hvis du er rigtig frisk og modig kan du hoppe i en crop top. Crop toppen har lige nu genfundet sin storhedstid, og findes i både meget, meget korte og halvlange varianter alt efter, hvad du er tilpas med. Go flaunt those abs!

 

#Mycalvins

Det er her og der og alle vegne – Calvin Kleins sporty undertøj med logo i kanten. Hav den sporty bh under en let gennemsigtig top eller en top med dybe ærmegab, så den kommer til sin ret eller lad trussekanten titte frem over et par lavtaljede boyfriend jeans, for et afslappet med chic look.

 

Sweats

Hvad end du er til sweatshirts eller sweatpants, er dette den perfekte måde at give dit look et sporty twist. Skab kontrast ved enten at style dine sweatpants med et par hæle eller sæt sweatshirten til et par skinny jeans. På denne måde undgår du at ligne en, der kommer direkte fra træning.

 

Find stilen hos Zalando!

Hos Zalando kører de netop nu tema om den sporty stil, og du kan også lade dig inspirere i shoppen til flere gode måder at indlemme stilen i din hverdagsgarderobe. Snyd ikke dig selv for at kigge forbi, og lede efter netop de sporty items, du føler ville kunne supplere din garderobe bedst. Find desuden masser af gode Zalando rabatkoder lige her http://rabatpilot.bt.dk/zalando-rabatkode-tilbud/, så du kan få lidt ekstra for dine penge. Happy shopping!