Vi har efterhånden et kæmpe udvalg af etablerede store streetwear brands på markedet, som vi holder øje med hver gang en ny kollektion bliver lanceret. Vi vil gerne have det nyeste nye og gerne være på forkant med de populære nye trends og mærker. Her er et bud på tre streetwear mærker, som I skal holde øje med i år.
Det er nemt at overse de små upcomming brands, især med den massive markedsføring fra de store og veletablerede brands, som ikke sparer en krone, når det gælder om at promovere deres nyeste nye kollektioner. Her synes jeg bare også at det er vigtigt, at holde øje med de små brands, som er på vej frem og helt sikkert fortjener en velfortjent shout-out. For at ære disse små, men nye drenge i klassen, har jeg valgt at udpege tre af dem. Disse tre har helt klart gjort sig synlige i løbet af 2015 og jeg vil anbefale jer alle at tjekke dem ud.
Control Sector
Det første mærke jeg har valgt at nævne, er Control Sector. Dette mærker går en fin balancegang mellem high-end herretøj og en mere street-orienteret stil. De tilbyder en bred vifte af forskellige grundlæggende varianter fra høje tees og hættetrøjer til drop pants og bombeflys jakker, og har en tilbagevendende optræden af en ligesidet trekant på mange af deres varianter. Super fedt og spændende mærke!
Above Copenhagen
Her har vi et mere minimalistisk brand, som kombinerer det simplistiske og mere sofistikerede design med elementer af street fashion, og så er det endda dansk. Dette mærke har – udover deres design – stort fokus på kvaliteten af deres produkter og pasformen. De stræber efter at skabe nye og forskellige pasformer og ikke bruge de typiske mainstream stoftyper. Above Copenhagen appellerer til den modebevidste mand som er karakteriseret ved, at klæde sig både moderne og klassisk. Man skal ikke være bange for at skille sig ud fra mængden, og gerne se forbi de typiske mainstream normer.
Premium Co
Som det tredje og sidste brand har vi Premium Co. Det er muligvis det mest behagelige streetwear brand på markedet. Specielt deres ekstraordinære loungewear og super fede varianter har nyligt imponeret mig. De byder eksempelvis på overdimensionerede uld trøjer, lounge bukser, terry shorts og nogle virkelig fede og eksklusive hættetrøjer. Stilarten er meget afslappet og samtidig sofistikeret, på en måde så den skiller sig ud. Premium Co får dig til at føle dig ligeså godt tilpas, som det får dig til at se godt ud. Tjek det ud, det vil du ikke fortryde!
Det var så lidt forslag til nogle mærker, som har gjort sig bemærkede her i 2015 og som I burde tjekke ud. Håber at det er noget for jer – del endelig jeres meninger i kommentar-feltet og forslag til andre mærker, som I måske har lagt mærke til på det sidste, eller hvis I bare har nogle mindre kendte brands, som I gerne vil tippe os om. Det var alt herfra – keep it street, guys!